Vi tager udgangspunkt i kundens behov og problemstillinger gennem løbende dialog allerede i udviklings- og designfasen. Vi sikrer kvaliteten ved grundig projektgranskning og markedsanalyse tidligt i udviklingsfasen, hvorefter vi producerer prototyper og laver gentagende tests af produkt og ydeevne, inden frigivelse til produktion og salg. Som leverandør er vi bevidste om, hvilken indflydelse kvaliteten af vores befæstigelsesprodukter har på kundernes færdige løsninger.
I RED HORSE er vi løbende i tæt kontakt med vores underleverandører. Hermed sættes der fokus på monitorering og styring af underleverandører og kvalitet af indkøbte materialer, og det betyder, at vi opfanger batchs i lav kvalitet tidligt i processen.
Derudover udfører vi materialeanalyse og indgangskontrol i eget testlaboratorium, når varerne ankommer hos RED HORSE. Indgangskontrol udføres efter fastdefinerede stikprøveplaner og AQL-værdier. Derved sikres et altid højt kvalitetsniveau på kundernes færdige produkter.
Kvaliteten i produktionen sikres ved udførelse af løbende stikprøvekontrol ved faste intervaller, samt ved styring og kontrol af de enkelte produktionsbatchs. For at opdage potentielle fejl så hurtigt som muligt, tester vi produkterne imellem hvert step i produktionen.
Generelt udføres kvalitetskontrollen i henhold til internationale standarder. Herudover supplerer RED HORSE med egne stramninger af disse standarder, samt yderligere tests i eget laboratorium.
Skruer, nitter og øvrige befæstelsesprodukter kontrolleres og godkendes inden afsendelse til kunden. Vores laboratorium og testfaciliteter råder over et stort udvalg af udstyr, som bruges til at teste de mekaniske egenskaber og performance af produkterne. Dette giver os mulighed for at teste produkterne grundigt, så de altid ankommer hos kunden i den rigtige kvalitet.
Fokus på kvaliteten er gennemgående helt ud til pakning, emballering og forsendelse.